FORSIDE REGLER
Log Ind Tilmeld

Ikke understøttet browser!

Vi beklager, men lige nu understøtter vi ikke internet explorer, da browseren er forældet. Vi understøtter samtilige moderne browsere såsom Chrome, Mozilla Firefox, Safari eller Microsoft Edge. Vi anbefaler at downloade en af disse browsere.

Managerspillet for dit fodboldhold!

Introduktion Opret hold nu

HVAD ER SERIEHOLDET?

Serieholdets managerspil er for alle os fodboldspillere. De fodboldbaner vi ofte spiller på er hullede, ujævne og med skæve kridtstreger. Vores niveau er typisk ikke helt på højde med Superligaspillerne, selvom vi nogle gange bilder os selv det ind. Vi kan godt nyde en enkelt øl efter kampen og er ikke altid så gode til at holde os tilbage aftenen inden en kamp. Alt dette afspejler sig naturligvis i Serieholdets managerspil:

Transferbudgettet er meget lavere, end vi f.eks. kender det fra Superligaen

Modstanderen må ofte trække i træningsveste, fordi vi sjældent har udebanetrøjer

Fodboldbanen er hullet, ujævn og har mistet græsset flere steder

De enkelte spilleres værdi er ofte lavere end de fodboldstøvler, vi spiller i

Under de forudsætninger skal du lave et managerhold af 9 spillere fra det hold, du til dagligt spiller på. Det betyder, at det er de virkelig sportspræstationer fra dine holdkammerater på banen, der afgør antallet af point til hver enkelt spiller og dermed antallet af point til dit managerhold. Vinderen er den manager der, når sæsonen er slut, har fået flest point og dermed lavet det bedste managerhold. God kamp!

HVAD SIGER MANAGERNE?

"Det første jeg gør, når jeg har scoret et mål, det er at vende mig om og se, hvem der lavede assisten. Det er klasse, hvis jeg også har ham på mit managerhold!"

Mads Helledie (Fif Hillerød)

HVILKE FORDELE ER DER FOR MIT FODBOLDHOLD?

Serieholdet.dk er et interaktivt managerspil, hvor du ugentlig kan følge med i dit serieholds virkelige præstationer på banen. Som sæsonen skrider frem, giver det en unik indsigt i din egen og dit serieholds udvikling, ligesom spændingen om hvem der bliver kåret til årets manager, spidser til

PERSONLIG UDVIKLING

Følg din egen udvikling fra sæson til sæson og få et indblik i din værdi og betydning for dit seriehold. Er du topscorer, assistkonge eller måske bare den største hidsigprop?

OMFANGSRIG STATISTIK

Følg med i omfangsrige statistikker, der både indeholder virkelighedens- og managerspillets resultater for dit fodboldhold. Scorer I mange mål, eller er I bedre til at parkere bussen?

FØLG DIT MANAGERHOLD

Følg ugentligt med i dit managerholds udvikling. Er du i toppen af tabellen, eller skal du til at hanke op i dine holdkammerater på dit managerhold, så dit hold kan score flere point?